Jeg forstår det simpelthen ikke

• Hvordan kan man forsvare, at det går godt i Danmark?Hvordan kan man sige, at vi er på rette spor, når man kan finde utallige, grelle, eksempler på, at der i vores lille land er folk, der lever under fattigdomsgrænsen, folk der mister deres forsørgelsesgrundlag, fordi de bliver arbejdsløse eller syge?
  Statistikkerne viser sikkert, at alt går den rigtige vej – økonomisk - når vi taler om vores sociale system. Men virkeligheden viser tydeligt noget andet. Statistikker kan altid vendes til egen fordel.  Statistikker tager ikke højde for dem, der sidder fast i systemet eller de, der falder igennem ”sprækkerne” fordi de ikke passer ind i en bestemt kasse. Statistikkerne tager ikke højde for etik og moral.

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Hvordan kan man forsvare, at det går godt med at få nedbragt antallet af personer, der er langtidssygemeldte, når man igen og igen ser personer, der bliver dårligere og mere syge af at skulle gennem kommunernes årelange afklaringer?
  Hvordan kan man forsvare det når man igen og igen ser folk, der i årevis bliver ført rundt i manegen i et system, der efterhånden er en farce, og tilsyneladende kun er ude på at mindske udgifterne, og ikke har den enkelte borgers velbefindende for øje?
  Hvordan kan man forsvare et system, der gang på gang overtræder loven ved at stille folk dårligere end de var før aktiveringerne, afklaringerne og dyne-løfteriet startede? Et system, der i samme åndedrag glemmer, at borgerne også har rettigheder. Skulle borgeren påpege disse rettigheder findes der også eksempler på, at man fratager dem deres forsørgelsesgrundlag – uden lovhjemmel for at kunne gøre det.
  Hvordan kan man forsvare, at systemet fungerer når man gang på gang ser, at der spekuleres i, at det er ressourcesvage borgere man har med at gøre?
  Borgere, der ikke orker at kæmpe egen sag fordi de er SYGE. Man hører ikke om disse tilfælde, og kommunerne slipper godt fra den slags uden så meget som en løftet finger, fordi borgerne føler sig truet på sit eksistensgrundlag.

          Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Er det menneskeligt forsvarligt at planlægge at sætte priserne på usunde fødevarer op, når man samtidig ikke sikrer, at de familier, der lever under fattigdomsgrænsen stadig har råd til at købe mad? Man vælger jo ikke at give sine børn den usunde mad, hvis man på nogen måde kan få penge til at betale for den sunde! Det er jo sådan, at den usunde mad er den, der er billigst og man ved at købe den i det mindste kan forsøge at strække pengene så meget, at der er råd til ét varmt måltid dagligt.

          Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Er det rimeligt, at vi i dagens Danmark, ser et skel mellem ”manden på gulvet” (de der er på kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse eller arbejder til minimumslønnen) og ”den højtlønnede”, der bliver større og større? Er det rimeligt, at en hel befolkningsgruppe stilles ringere og ringere for hver dag, der går mens resten af samfundet bliver rigere og rigere? Er det rimeligt, at én knapt kan få råd til at købe billigt tøj til sine børn, ikke kan finde penge til at give dem en fødselsdagsgave, mens andre synes de har det hårdt, hvis de ikke har råd til at gå ud at spise hver eneste aften eller ikke har råd til at købe den nyeste I-phone og Blackberry?

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Er det rimeligt at en hel befolkningsgruppe ender med ikke at kunne komme i kontakt med deres kommune, fordi mere og mere foregår digitalt, og denne gruppe ikke har råd til hverken computer eller internet, eller transport til og fra biblioteket, som nu ikke længere ligger i lokalområdet, men kun forefindes i de større byer?

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Er det rimeligt, at samfundet bruger millioner og atter millioner af Kroner på ”Børnechecken”, når de der har høje lønninger og millioner på kontoen, ikke kan frasige sig at modtage pengene, selvom de gerne vil? Hvordan kan man forsvare at smide de penge ud af vinduet? Det er jo som at fyre for fuglene. Det er penge som de velhavende danskere selv udtaler der ikke vil have, men ikke kan frasige sig, penge der ender som ”lommepenge” for i forvejen privilegerede børn og unge, der ikke har behov for dem. Hvordan kan vi forsvare at de der ikke ønsker at modtage ydelser fra det offentlige ikke kan frasige dem?

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Hvordan kan vi blamere os med at vi er en handicapvenlig nation, når ikke alene holdningerne i samfundet viser andet, men også tilgængeligheden for alle mangler i selv offentlige instanser?Hvordan kan vi skrive under på at vi tilslutter os FN’s handicapkonvention, men igen og igen udskyder at gøre Danmark tilgængeligt for alle? Skulle du/I være i tvivl om at det rent faktisk ikke er spor let at komme rundt i vores lille ”idylliske” land, så lån en rollator eller kørestol, og tag en tur på strøget, gågaden i den nærmeste by, en tur på et hvilket som helst fortov. Husk at afsætte tid til en tur på skadestuen, for der er stor sandsynlighed for at du kommer galt af sted og er nødt til at blive tilset af en læge.

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Hvordan kan vi forsvare, at den kræftsyge patient i Danmark ikke alene kan bruge oceaner af tid på at få en diagnose, men samtidig kan kræves at skulle i aktivering mens man er i behandling?
  

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Hvorfor koncentrere sig om at føre valgkamp på et sikkert emne som ”Boligpakker”, i stedet for at fortælle den ”lille mand”, hvad man vil gøre for at bedre hans vilkår? Hvorfor ikke komme med en god forklaring på, hvordan det kan være at en lavtlønnet person kan arbejde 10 – 12 timer dagligt og stadig kun kan skrabe en minimumsløn ind, mens direktøren får et gyldent håndtryk til mange millioner?

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Hvorfor skal en tidligere minister stadig have sin livslange ministerpension efter kun at have behøvet at sidde på posten i 1 år, mens der nu er snak om at afskaffe efterlønnen? Hvordan kan man forsvare at en der kun behøver at arbejde et år har livslang forsørgelse, mens de der har knoklet hele livet, ikke kan få lov at gå fra når kroppen ikke længere kan holde til det?

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Hvordan kan man forsvare, at man vil indføre brugerbetaling på lægebesøg/lægebehandling, når man til fulde ved, at det er de færreste af brugerne, der har midlerne til at betale for dette? Hvordan kan man forsvare det når man ved, at de der oftest har behov for behandlinger og læger, er samfundets svageste og fattigste grupper? Er målet at opnå et amerikaniseret samfund, hvor det da godt nok er synd for den hjemløse, synd for kræftpatienten, synd for den sygemeldte, men at det er hans egen skyld at han ikke har råd til en bolig, ikke har råd til lægebehandling, ikke har råd til sin medicin for han kan jo bare arbejde, så han kan få penge på kontoen?
  Hvordan kan man forsvare overhovedet at overveje brugerbetaling, når der kan være ventetider på konsultationer og operationer på over 1 år? Hvordan kan det være vi med vores massive offentlig sociale budget ikke kan få tingene til at løbe rundt? Man behøver jo blot at se på hvordan det fungerer i andre lande og i den private sektor for at se at det er administrationen, der er problemet og ikke patienternes antal.

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Hvordan kan man forsvare ikke at give folkeskolerne frie tøjler, frie pædagogiske rammer så længe de opfylder et minimumkrav til elevernes evner, når de afslutter skolen, når man kan se at det system der er nu, taber ikke alene de svage børn, børnene med ”tunge diagnoser”, de ordblinde men også svigter de begavede børn?
  Hvordan kan man forsvare at lærernes arbejdstid sluges af udfyldelse af alle mulige relevante og irrelevante formularer, i stedet for rent faktisk at blive brugt på undervisningstimer? Hvordan kan man kræve at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, når der stadig er unge der går ud af skolen uden knapt at kunne skrive deres eget navn?
  Hvordan kan man forsvare at tage støttetimerne fra børn med tunge diagnoser og samtidig fjerne deres specialundervisning, når man i samme åndedrag kræver at klasserne fungerer og at eleverne lærer noget?

Jeg forstår det simpelthen ikke!

• Hvordan kan man som folkevalgt politiker forsvare, det virkelighedsfjerne billede af Danmark, der tilsyneladende gør, at man mener at det vigtigste emne i denne valgkamp bør være ”boligpakker”, der så langt fra berører alle vælgere, endda langt fra?
  Hvordan kan man som folkevalgt politiker forsvare - at spæne rundt om den varme grød, uden at turde nærme sig – udelukkende at holde sig til ”sikre emner” i en valgkamp?
  
  Hvordan kan man som politiker forsvare at man i en valgkamp, i en debat, der skal forestille at klargøre holdninger for vælgerne, opfører sig som et børnehavebarn, forsøger at intimidere sine modstandere og ignorerer debatledere fordi man godt vil lukke den sammen udenadslære ud igen og igen, uden egentlig at sige noget? Hvornår er det meningen at vi igen skal diskutere politik på en anstændig måde? At man igen skal tale om SIN EGEN holdning, og ikke blot tale om hvad man synes modstanderen gør forkert?

Jeg forstår det simpelthen ikke!

Jeg ønsker med disse spørgsmål ikke at gøre opmærksom på enkelt sager, at pege på bestemte personer eller bestemte politikere. Jeg ønsker at kunne forstå! Jeg ønsker at alle os, der undrer os, alle os der ikke forstår, alle os der gang på gang udtaler, at vi ønsker en saglig politisk debat, men kun får udenadslære og mudderkastning, for én gangs skyld skal blive hørt!

 Mvh

H K Jensen, en forvirret borger, der ikke forstår!