Hvad skete der lige med den snestorm jeg så frem til? Hvor blev den af? Den glemte i hvert fald at komme til Nordjylland. Jeg havde ellers set frem til de dæmpede lyde, det skinnende hvide lys fra sneen. Hyggen og varmen indendørs og den venlighed der altid kommer frem i folk når vejret begrænser deres færdes. Hmm, too bad! Jeg må jo bare se hvor hvidt der ser ud i morgen.
What happened to the snowstorm I looked forward to? Where did it go? It forgot to come to the northern part of Jutland. I had so looked forward to the subdued sounds, the shiny white light from the snow. The cosines and the warmth inside and the kindness that always seem to come out in people when the weather restricts their activities. Hmm, too bad! I’ll just have to see how white it is tomorrow.
2. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar